Uncategorized

‘Rene linjer’ – uddrag

Et lille uddrag af en historie, jeg har rodet en smule med over en længere periode. Hvad synes du?

_______________________________________________________________

Urgh!

Jeg skulede til rubrikken på skærmen, der tiggede mig om både at fjerne adblocker og sende min e-mail til hjemmesiden Women’s Health.

Hvorfor skulle det her være så besværligt?

Jeg trykkede på pilen tilbage til Google-søgningen for at prøve det næste søgeresultat i stedet. Men nu nægtede siden at lade mig gå tilbage. Den blev ved med at tigge om en e-mail. Over den tiggende rubrik stod titlen på artiklen – som jeg stadig ikke måtte læse på grund af min adblocker – og nærmest hånede mig med sine store sorte bogstaver: 9 Reasons You Don’t Want to Have Sex.

Jeg sukkede. For tredje gang forsøgte jeg at trykke tilbage, og endelig slap siden mig. Jeg kom tilbage til min Google-søgning. Ikke at mine egne søgeord gjorde mig bedre tilpas.

Why do I not want to have sex.

Jeg forsøgte at ignorere den stikkende følelse i maven ved synet af sætningen og fokuserede i stedet på de andre søgeresultater.

Måske den her?

Jeg trykkede på et nyt link og kom ind på en side, der faktisk lod mig læse artiklen. Straks søgte blikket hen over de første sætninger.

’When you first met your partner, there was electricity, there was passion, and there was sex – lots of it!’ … Jeg sukkede opgivende.

Health.com, huh?

En hjemmeside om sundhed lod ikke til at have de svar, som jeg søgte.

Jeg var dog ikke villig til at give helt op, så jeg kørte længere ned på siden for at se relaterede artikler.

Orgasmer.

Masturbation.

Motion.

Alder.

Så mange ting, der hang sammen med sex, og intet af det, var det rigtige.

Vent, ’The 3 Biggest Reasons You Don’t Want to Have Sex’? Måske havde den noget?

Håbet krakelerede dog straks, da jeg læste starten af artiklen: Without sex, you and your partner are just glorified roommates.

Udmattelse.

Stress.

Kropsbillede.

Alle årsager til, hvorfor man ikke ville have sex.

Frustreret lukkede jeg fanen for min søgning. Det her gav mig alligevel ingen svar. Jeg lænede mig træt tilbage i kontorstolen og stirrede op på det hvide træloft.

Jeg var i gang med mit sidste år af gymnasiet, men jeg klarede mig fint. Jeg havde ikke problemer med udmattelse.

Dermed var stress også udelukket.

Selvfølgelig var jeg ikke ellevild med min krop – det var vist de færreste 18årige piger, der ikke kunne finde fejl og mangler på den front – men jeg skammede mig ikke decideret over den.

Min mobil vibrerede, så jeg samlede den op fra skrivebordet for at læse den nye besked. Den var fra Jannick, der bekræftede at jeg kunne komme over klokken seks i morgen.

En fredag.

Hvor hans forældre var til en firmafest.

Jeg svarede tilbage med en smilende smiley og smed telefonen fra mig igen. Hvorfor ville jeg overhovedet derhen? Han ville helt sikkert have, at vi tog skridtet videre. Det her var et vink med en vognstang, og i stedet for at dukke mig, lod jeg den rammer mig lige fjæset.

Med den ene hånd slukkede jeg den lille sorte lampe på skrivebordet og klappede den bærbare computer i. Rejste mig fra min plads og gik hen for at synke ned i skjul under min dyne, der stadig var vintertyk, fordi nætterne endnu var kolde.

Foråret var undervejs, nu hvor de første par dage af marts var gledet forbi, men det føltes stadig som februar og vinter.

Længe lå jeg vågn og stirrede ud i værelset med hovedet hvilende på min hovedpude. Lys sneg sig ind under døren ude fra gangen, og jeg kunne høre far vandre rundt nede i stuen.

Han blev som regel færdig med at rette opgaver og forberede sig til den næste skoledag omkring dette tidspunkt. Så gik han rundt og slukkede for det hele dernede.

Jeg lyttede, imens han gik rundt i stueetagen og overvejede, hvor mørkt det mon ville blive i morgen. Hvor dunkelt ville der være i stuen hos Jannick? Ville vi kun have fjernsynet tændt og sidde pakket sammen under et tæppe?

Ville vi starte ud med at have tændt lyset over det hele? Ville han slukke det, før vi …? Og ville det ødelægge stemningen, hvis han var nødt til at rejse sig for at gøre det? Men hvad nu, hvis han ikke gjorde det? Skulle vi så gøre det med alt lyset tændt? Så kunne vi jo se hinanden. Sådan rigtigt se hinanden. Det vred sig indeni mig ved tanken, men jeg kunne ikke lade mig skræmme fra det hver eneste gang. Ellers ville jeg ende som en eller anden 30årig jomfru! Hvem gad lige det? Hvem gad være til grin på den måde?

Skriv et svar