Skrivning

World building 101

World building er en vigtig del af enhver fantasy eller science fiction-historie. Disse to genrer kræver, at forfatteren opbygger helt nye universer, der har deres egne regler og samfund. Hvis du ikke har brugt nok tid på at opbygge dit univers, falder historien let fra hinanden, fordi læseren ikke forstår det univers, som de præsenteres for. Hvis forfatteren ikke har brugt tid på at binde trådene sammen til et ordentligt, sammenhængende tæppe, er det let at trække i en enkel tråd og få det hele til at falde fra hinanden.

 

Så her kommer min lille guide til, hvad du skal tænke over, når du skaber et eller andet samfund i din historie (Om det så er et land eller en ny slags væsner). Jeg regner med at dele det op i fire dele. Denne første del vil handle om slægtskab!

Slægtskab omhandler familiestrukturer – børneopdragelse, ægteskab, kærlighed, kønsroller. Hvis du vil opbygge et samfund fra bunden af, er det nødvendigt at tænke over disse elementer, for de bliver nogle af grundstenene i dit nyopfundne samfund.

 

Hvem bestemmer?

Noget af det første, du kan tænke over er kønsrollerne. Er det manden eller kvinden, der styrer familien? Nogle samfund har et tydeligt hierarki indenfor husholdningen, hvor det for eksempel er mandens ord, der vejer tungest, og han har mange rettigheder, som kvinden ikke har. Selv i mere ligestillede samfund, er det meget normalt at se, at der en fordeling af opgaver mellem par. Måske er det manden, der slår græs, og kvinden, der vasker tøj.

Så hvilke opgaver er traditionelt ’mandlige’ og ’kvindelige’ i dit samfund? Og er et af kønnene hævet over det andet?

 

Efternavne

Det kan i samme omgang være smart at overveje, hvad et efternavn er i dit samfund. I vores verden er der mange forskellige årsager til, at vi har de efternavne, som vi har. Efternavne som ’Larsen’ og ’Hansen’ betød engang ’Lars’ søn’ og ’Hans’ søn’. Efternavne som ’Smed’ og ’Møller’ hentyder til erhverv. Endelig er der efternavne, der hentyder til bestemte byer eller gårde – for eksempel ’Nørgaard’.

Vores efternavne beskriver, hvor vi hører til. Før i tiden – da vi boede i små landsbyer – var efternavne ikke en decideret ting, men nærmere et slags tilnavn. Det var ’Nåh, det er Mads, Jens’s søn, du ved!’ – og så vidste alle, hvor Mads hørte til, for han var jo Jens’ søn! Folk beskrev hinanden i forhold til ophav, bopæl og erhverv, for det var sådan, man vidste, hvem der hørte til hvor.

Derfor bør du tænke over, hvordan du bruger efternavne i din historie. Bruger du efternavne på den måde, som de bruges i dag, hvor barnet arver et af sine forældres efternavne? Eller bruger du datidens form for efternavne, som kunne skifte fra generation til generation?

Og lad os så lige vende tilbage til snakken om kønnene. Traditionen er jo, at en kvinde tager sin mands efternavn, når de bliver gift. Dette sker basalt set, fordi det viser, hvem hun tilhører. Hun forlader sin egen familie og bliver en del af sin mands – det er også derfor, man bliver givet væk ved alteret af sin far. Man går fra sin fars hus til sin mands hus.

Dermed skal du igen overveje kønsrollerne. Tager kvinden sin mands efternavn? Tager han hendes? Har de hvert deres? Og hvad betyder det for deres barns efternavn?

 

Hvor hører børnene til?

Nu kommer vi så til de mindste i familien. Hvilken rolle spiller barnet? Du skal tænke over, hvornår et barn er gammelt nok til at arbejde i dit samfund, og hvilken form for arbejde, der så er tale om. Går børn i skole? Hvis de gør, hvor længe går de der så? Jo længere uddannelsen af børn varer, jo længere er de børn og bor hjemme. Jo hurtigere de bliver sat til at tjene indtægt til familien, jo hurtigere bliver de voksne.

Det er også relevant at overveje, hvordan børn anses i samfundet. Er de under meget pres for at leve op til forventninger? Forventes det at de en dag skal drage omsorg for deres gamle forældre? Skal de gifte sig i fremtiden? Er der forskellige forventninger til piger og drenge?

 

Seksualitet og kærlighed

Endelig skal du tænke over, hvilke seksualiteter dit samfund accepterer. Er det kun i orden at være heteroseksuel? Må en kvinde gifte sig med en kvinde, eller er det kun lovligt at gifte sig med det modsatte køn? Dette er relevant for at få et overblik over, hvordan seksualitet må udfolde sig i samfundet, og hvilke ting, man er nødt til at holde skjult, og hvilke forhold, der måske vil være dødsdømte.

Og så skal du selvfølgelig reflekterer over kærlighedens rolle i et ægteskab. Er det noget folk går op i, eller tænker de kun på ægteskab som et samarbejde og ikke en romance? Ser folk ned på kærlighed – eller at man generelt er ’i sine følelsers vold’? Eller bifaldes det at forelske sig og lave store kærlighedserklæringer?

 

Her har du så et par punkter, som du kan overveje i planlægningen af din historie. Husk at alle de her punkter sådan set ikke behøver at blive diskuteret i selve historien. De er i høj grad baggrundsfyld, medmindre du vil bruge dem aktivt i handlingen – for eksempel ved at have en homoseksuel karakter, der skal skjule sine følelser. Punkterne er her hovedsaligt for at hjælpe dig med at udbygge dit univers og sikre dig, at dit samfund hænger sammen, selvom læseren måske aldrig kommer til at høre om alle de detaljer, som du har fyldt det med.

Skriv et svar